Subjektet er den person eller ting, som sætningen handler om. Man kan ofte spørge: Hvem eller hvad + verbalet?

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

V1 er det finite verbum. Det står i tid, fx nutid eller datid, og står ofte på plads 2 i en hovedsætning.

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

V2 er det infinitte verbum. Det står ikke i tid og står ofte efter et modalverbum som kan, skal, vil eller må.

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

Objektet er den person eller ting, som handlingen går ud over. Man kan ofte spørge: Hvad eller hvem + verbal + subjekt?

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

Centraladverbialer er små ord som ikke, også og tit. De står ofte tæt på verbalet og ændrer betydningen af sætningen.

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

Stedsadverbialet fortæller hvor noget sker, eller hvor nogen eller noget er.

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

Tidsadverbialet fortæller hvornår noget sker. Det kan fx være et tidspunkt, en dag eller en periode.

Kursisterne kan ikke spise deres mad i kantinen på fredag.

Prædikatet fortæller noget om subjektet. Det står ofte efter kopulative verber som være, blive, hedde eller synes.

Maden blev kold, fordi kursisterne spiste langsomt.

Adverbialet giver ekstra information om handlingen. Det kan fx fortælle hvordan, hvorfor eller på hvilken måde noget sker.

Maden blev kold, fordi kursisterne spiste langsomt.