Grammatjek

Cover 1_2x
Cover 2_2x
Cover 3

Lidt om substantiver

Substantiver er de ord, vi bruger til ting, personer, steder og begreber. Man kan tænke på dem som “navne” til alt, hvad vi kan se, føle og tænke på. På dansk kalder man dem derfor også for navneord.

Noget levende

(f.eks. et menneske, et dyr)

Steder

(f.eks. en park, et hjem)

Ting

(f.eks. en cykel, et bord)

Begreber

(f.eks. kærlighed, demokrati)

En eller et?

Substantiver kan være n-ord (med artiklen en) eller t-ord (med artiklen et). Når man kender substantivets artikel, kan man også bruge det rigtigt i sætninger. Det bestemmer fx, hvordan ordet ser ud i bestemt form:

en bil ➔ bilen ➔ den

et hus ➔ huset ➔ det

Det har også betydning, når du laver sætninger med adjektiver:

en bil ➔ en ny bil

et hus ➔ et nyt hus

De fleste substantiver er n-ord (ca. 75%). Det er derfor en god idé at lære de mest brugte t-ord udenad. Klik for at se nogle af de mest almindelige.

T-ord

Sammensatte substantiver

Mange substantiver kan sættes sammen, så de danner et nyt substantiv. Det sidste substantiv bestemmer artiklen.

en sommer + et hus ➔ et sommerhus

et tog + en station ➔ en togstation

Nogle gange tilføjes bogstavet s eller e for at binde de to substantiver sammen.

s: en barndom + et hjem ➔ et barndomshjem

e: en jul + en gave ➔ en julegave

Hvis du er i tvivl, kan du slå ordet op i ordbøger som f.eks. RO+.

Bøjningsskema

Substantiver bøjes i ental og flertal samt ubestemt og bestemt form.

Ental

1

2

3

4

Ubestemt

en uge
en måned

en dag

et år

et barn
en tand

Bestemt

ugen
måneden

dagen

året

barnet
tanden

Flertal

1

2

3

4

Ubestemt

to uger
to måneder

to dage

to år

to børn
to tænder

Bestemt

ugerne
månederne

dagene

årene

børnene
tænderne

3.1 Lidt om pronomener

Pronomener er ord, vi bruger i stedet for navne og substantiver. På den måde behøver vi ikke sige de samme ord hele tiden.

Der findes forskellige typer pronomener: 

  • Personlige pronomener 
  • Refleksive pronomener 
  • Possessive pronomener 

Maria → hun

Maria er træt, så Maria går i seng. 

↓

Maria er træt, så hun går i seng.

Marias → hendes

Maria har to børn. Marias søn går i børehave, og Marias datter går i skole.  

↓

Maria har to børn. hendes søn går i børehave, og hendes datter går i skole.  

Tom → han

Tom er sulten, så Tom laver en sandwich.

↓

Tom er sulten, så han laver en sandwich.

Toms → hans

Tom har to børn. Toms datter bor i Tyskland, og Toms søn bor i England.

↓

Tom har to børn. Hans datter bor i Tyskland, og hans søn bor i England.

Martin og Anne → de

Martin og Anne er inde i byen. Martin og Anne skal købe en gave.

↓

Martin og Anne er inde i byen. De skal købe en gave.

Martin og Annes → deres

Martin og Anne skal til bryllup i weekenden. Martin og Annes venner skal giftes.

↓

Martin og Anne skal til bryllup i weekenden. Deres venner skal giftes.

Kursisterne → de

Kursisterne sidder i klassen. Kursisterne lærer dansk.

↓

Kursisterne sidder i klassen. De lærer dansk.

Kursisternes → deres

Kursisterne har fri i dag, for kursisternes lærer er syg.

↓

Kursisterne har fri i dag, for deres lærer er syg.

Cyklen → den

Jeg har købt en ny cykel. Cyklen er rød og kostede 3500 kroner.

↓

Jeg har købt en ny cykel. Den er rød og kostede 3500 kroner.

Huset → det

Jeg kan godt lide huset, men huset er for dyrt.

↓

Jeg kan godt lide huset, men det er for dyrt.

Personlige pronomener

Her er der en oversigt over de personlige pronomener. Klik/swipe for at se mere.

Subjekt

1. person

2. person

3. person

Ental

jeg

du

han / hun

Flertal

vi

I

de

Ikke subjekt

1. person

2. person

3. person

Ental

mig

dig

ham / hende

Flertal

os

jer

dem

Personlige pronomener

Personlige pronomener er ord som jeg, du, han, hende og dem. De gør det muligt at tale om mennesker (og nogle gange ting) uden at nævne deres navn.

Personlige pronomener kan bruges på forskellige måder i en sætning, f.eks. som subjekt, objekt eller efter præpositioner.

Som subjekt

Når et pronomen er subjekt, er det den person eller ting, der “er” eller “gør” noget i sætningen. 

Jeg er mekaniker. 

Hun henter pakken på posthuset. 

Her er jeg og hun subjekter i sætningerne, fordi de viser, hvem der “er” eller “henter”. 

Som objekt

Når et pronomen er objekt i en sætning, er det den person eller ting, som subjektet “gør noget ved” eller påvirker. 

Mikkel elsker sin søn. ➔ Mikkel elsker ham. 

Anne køber skoene. ➔ Anne køber dem. 

Her er ham og dem objekter, fordi de er dem, som Mikkel og Anne henholdsvis elsker og køber.

Som indirekte objekt

Et indirekte objekt er ofte den person, der får noget i sætningen. 

Jakob giver Kamilla en gave. ➔ Jakob giver hende en gave. 

Her er hende det indirekte objekt, fordi hun er den, der får gaven. Gaven er objektet.

Efter en præposition

Når et pronomen står efter en præposition (som f.eks. til, med, på), viser det, hvem noget handler om eller er rettet mod.

Han tænker på sin datter. ➔ Han tænker på hende.

Her er hende et pronomen efter præpositionen på, og det viser, hvem han tænker på. 

Lidt om adjektiver

Adjektiver er ord, vi bruger til at beskrive noget eller nogen. De fortæller, hvordan noget ser ud, føles, smager, eller hvilken størrelse det har.

Eksempler:

  • En stor bil
  • Et hyggeligt hus
  • En venlig mand

Når vi bruger adjektiver på dansk, ændrer formen sig nogle gange, afhængigt af om substantivet har artiklen en eller et, og om vi taler om én eller flere ting. For eksempel siger vi:

  • en rød bil (n-ord)
  • et rødt hus (t-ord)
  • to røde biler (flertal)

Adjektiver kan altså ændre sig, så de passer til det, de beskriver.

Bøjning af adjektiver

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. 

Gradbøjning af adjektiver

Adjektiver kan også gradbøjes, når vi vil vise forskelle, som fx hvem eller hvad der er bedst, størst, eller mest spændende. På dansk har vi tre grader:

  1. Positiv – grundformen, fx stor.
  2. Komparativ – sammenligning, fx større.
  3. Superlativ – højeste grad, fx størst.

Eksempler:

  • stor – større – størst
  • billig – billigere – billigst

Gradbøjning hjælper os med at sammenligne ting og sige noget om forskelle og ligheder.

Lidt om verber

Verber fortæller, hvad der sker i sætningen – altså hvad subjektet gør, eller hvilken tilstand subjektet er i.

Hun drikker en kop kaffe.

Læreren er syg.

Man bruger verber til at fortælle om:

  • en handling (noget man gør)
  • en tilstand (hvordan man har det, eller noget, der ikke ændrer sig)
  • en forandring (noget, der sker eller ændrer sig)

En handling: Jeg køber cyklen i morgen.

En tilstand: Jeg er træt. 

En forandring: Min datter bliver 10 år i morgen. 

Overskrift

Tekst.

Eksempel.

Tip.