Opgaverne er opbygget som rollebaserede samtaleopgaver med to parallelle spor (Rolle A og Rolle B). Kursisterne aftaler i fællesskab, hvem der er A og B.
Den rollebestemte information kan bestå af et billede, en holdning eller et nøgleord og fungerer som afsæt for den mundtlige interaktion.
Opgaven har et tydeligt kommunikativt mål og afsluttes, når opgavens mål er nået.
Opgavetypen Find forskellene kræver, at kursisterne vender telefonen på siden, da billederne er i landskabsformat. Det er derfor nødvendigt at låse skærmrotationen på telefonen, inden opgaven startes.
iPhone (iOS):
Stryg ned fra øverste højre hjørne af skærmen og tryk på ikonet for skærmrotation, så rotationen låses.
Android:
Stryg ned fra toppen af skærmen for at åbne hurtigindstillingerne, og slå Automatisk rotation fra (eller slå Lås rotation til).
For at tilgå en opgave, skal kursisterne scanne en QR-kode. QR-koden åbnes ved at klikke på det lille ikon nederst i venstre hjørne. Hvis der er kursister, der ikke har mulighed for at scanne QR-koden, kan linket til opgaven kopieres og sendes vha. en sms-tjeneste, fx LUDUS.
Mens kursisterne taler, er din rolle at være “fluen på væggen”. Gå rundt og lyt, men undgå at afbryde med rettelser, medmindre kommunikationen går helt i stå. Notér i stedet gode fejl og vigtige ord, som I kan tage op fælles bagefter.
I denne klassiske øvelse er informationskløften helt konkret: Kursisterne ser næsten det samme billede, men der er små afgørende forskelle. Da de ikke må vise skærmen til hinanden, er de tvunget til at beskrive detaljer meget nøjagtigt for at finde fejlene.
Hvad trænes der?
Her er fokus på sproglig præcision. Opgaven er genial til at træne præpositioner (over, under, ved siden af, til venstre for) og adjektiver (farver, former, størrelser). Hvis kursisten er upræcis, kan makkeren ikke finde forskellen, og derfor opstår der et naturligt behov for at stille opklarende spørgsmål.
Her gælder det om at forklare et ord uden at sige det. Kursisten får et ord (f.eks. “Bibliotek”) og skal få makkeren til at gætte det ved at beskrive funktionen, udseendet eller konteksten – ofte under let tidspres.
Hvad trænes der?
Formålet er at opbygge kommunikative strategier (strategisk kompetence). Alle sproglærere ved, at man før eller siden mangler et ord i en samtale. Her træner kursisterne evnen til at omskrive (parafrasere). I stedet for at gå i stå, lærer de at bruge definitioner (“det sted hvor man låner bøger”) eller synonymer, hvilket giver dem en enorm tryghed i deres sprogbrug.
Her simuleres virkelighedsnære konflikter eller valgsituationer. Kursisterne tildeles forskellige roller eller holdninger, der står i modsætning til hinanden (f.eks. “Spar penge” vs. “Køb kvalitet”), og de skal nu forhandle sig frem til en fælles løsning.
Hvad trænes der?
Dette er træning i argumentation og forhandling. Kursisterne lærer at formulere egne synspunkter, begrunde dem (fordi, idet, da) og – vigtigst af alt – at lytte til og anerkende modpartens argumenter. Det styrker den sociokulturelle kompetence, hvor målet ikke er at “vinde” diskussionen, men at kunne indgå kompromiser på dansk.
I denne opgave skal kursisterne samarbejde om at rekonstruere en historie. De har typisk hver deres brikker af en tegneserie eller et hændelsesforløb, men de kender ikke rækkefølgen. De skal beskrive deres billeder for hinanden og gennem dialog finde frem til den logiske kronologi.
Hvad trænes der?
Her er fokus på narrativ kompetence og sammenhængskraft. Kursisterne trænes i at opbygge en fortælling (start, midte, slutning) og i at bruge tids-forbindere (først, så, derefter, til sidst). Det er også en stærk øvelse til træning af datid, da de ofte skal genfortælle hændelsen til sidst.
SAMTALESTARTERE
I denne opgavetype arbejdes der med stilladseret samtale. I stedet for at starte fra bunden, præsenteres kursisterne for konkrete emnekort. Hvert kort indeholder en kort kontekstbeskrivelse, der sætter scenen, et målrettet spørgsmål og en tilhørende ordbank, der hjælper svaret på vej.
Hvad trænes der?
Her er fokus på ordforrådsaktivering. Ordbanken fungerer som et pædagogisk stillads (scaffolding), der gør det muligt for kursisten at formulere mere nuancerede svar, end de ville kunne på egen hånd. Øvelsen bygger bro mellem passiv viden og aktiv tale, da kursisten “tvinges” til at integrere fagordene i deres egne personlige fortællinger og holdninger.